I skoleåret 2019/2020 har Bøgebjergskolens 4. - 6. kl. lavet et samarbejde i natur og teknologi og matematik med Faaborg Gymnasium - GeoBio. GeoBio er et regionsstøttet projekt, hvis formål er at få flere børn og unge til at finde glæde ved og dermed interesse for naturvidenskab – ved at rykke undervisningen væk fra klasselokalerne og ud i naturen. Det hele foregår i Svanninge Bakker, Svanninge Bjerge eller ved Faaborg Gymnasium. Undervisningen varetages af lærere fra grundskolen og gymnasiet. Derudover vil der være et tæt samarbejde med Øhavsmuseet og Naturama. Eleverne tager “ud af huset” 9 gange på et år og de skal arbejde med flg. emner:
- Skoven
- Biodiversitet (Variation i den levende natur som f.eks. gener, arter, økosystemer)
- Istidslandskaber
- Matematik i anvendelse
- Bølger - lys og lyd
- Vandløb - selektion og evolution
- Gødningsbiller
Herudover bliver eleverne introduceret for den naturvidenskabelige arbejdsmetode, hvor man
forholder sig undersøgende og undrende til verden, opstiller hypoteser, søger viden, afprøver
gennem forsøg og undersøgelser om hypotesen holder for til sidst at konkludere eller opstille nye
hypoteser. Formidling vil også blive en del af projektet, der løber helt frem til juni 2020.
følges på www.facebook.com/geobio.dk, hvor der ligger billeder og korte
beskrivelser af de forløb, der har været afholdt. Også fra Bøgebjergskolen.